Hvem er vi?

Vi er voksne mennesker, hvis holdninger præges af spejderidéen. Mange af os har været spejdere, men det er ingen betingelse for at blive medlem.

Vi holder vores møder i et spejderhus eller i naturen, og vi prøver i det hele taget at holde kontakt til og hjælpe egnens spejdere.

Fællesskabet er vigtigt for os. Vi opbygger det gennem vore forskellige aktiviteter med hyggeligt samvær, spejderhumør og spejdersange.

Vi lægger vægt på hjælpsomhed, ansvar, personlig udvikling og udfordringer i trygge rammer.

Hvad laver vi?

Vi mødes hver måned til forskellige arrangementer eller ture, f.eks.

  • en bålaften med grillmad
  • en aften med rejsebeskrivelse
  • et virksomhedsbesøg
  • et førstehjælpskursus
  • et besøg i et andet gilde
  • et lille spejderløb for voksne
  • en aften i julekøkkenet
  • en koncert
  • og meget andet

Vi mødes også i mindre grupper, hvor fællesskabet er endnu tættere,
og hvor der er mulighed for at dyrke særlige interesser eller emner.

Hvert forår mødes vi til en planlægningsaften, hvor vi planlægger programmet i fællesskab. Vi har som regel mange flere gode idéer, end vi har plads til!

I april holder vi Gildeting (generalforsamling). Her vælger vi ny gildedelelse og medlemmer til de forskellige grupper.

Gildekalender

Referat fra seneste Gildeting