Kan du lide god mad? ……og kunne du tænke dig, at spise den i hyggeligt samvær med andre? Så aflæg et uforpligtende besøg i Sct. Georgs Gildernes spiseklub.

Det er hver anden onsdag (lige uger) i Nicolaihuset, Sct. Nicolai Gade 21, Aabenraa. Vi begynder kl. 17.30.

Er du blandt dem, der finder det mindre spændende at stå i køkkenet og lave mad til dig selv eller kan du slet og ret tænke dig engang imellem at spise din mad i hyggeligt samvær med andre?

Spisefællesskabet er for mænd og det er på ingen måde nødvendigt at kende noget til Sct. Georgs Gilderne for at være med. Medlemmer af Sct. Georgs Gilderne kan også være med sammen med deres ægtefæller – så os lærer du at kende.

Vi har oprettet spiseklubben for at skabe et hyggeligt fællesskab også for andre – og fordi vi er nogle, der godt kan lide at komme der. Det handler ikke om at hverve medlemmer.

Du betaler kun kostprisen for maden. For tiden er det 50 kr. inkl. kaffe/the.

Vær med når du har lyst og det passer ind i dine planer. Du skal tilmelde dig senest fredagen før på tlf. 2128 2833.

Kontaktperson:

Tage Balle Tlf. 2128 2833